Vandværket side 4

Udskriv

Bestyrelsen blev udvidet med 2 medlemmer ved generalforsamlingen i 1956, men bestyrelsen kunne ikke konstituere sig, da der kun var mødt 2 mand af bestyrelsen. Den lave interesse for vandværket, vil jeg kalde fuld tilfredshed.
Det 23 år gamle vandværk var nedslidt og forbruget var øget meget. Bestyrelsen mente værket burde fornyes og udbygges. Der blev indhentet tilbud på i alt 23.000 kr. man indså også, at der burde anlægges en ny boring. Den gav 50 m3 i timen, men kostede også et stort beløb, nemlig 12.700 kr.
På generalforsamlingen i 1960 blev det oplyst, at der var 135 medlemmer. De havde betalt en vandskat på 14.628,20 kr. dvs. en gennemsnitspris på 108 kr. pr. medlem. En ugeløn var dengang ca. 200 kr.
Allerede i 1962 måtte man etablere en ny boring til en pris af 15.000 kr. inklusive køb af et mindre areal af forsamlingshusets ejer. Det gik stærkt i 1960-erne. Medlemstallet steg hurtigt til 250. Prisudviklingen betingede også, at vandafgiften blev forhøjet til 60 - 30 - 15 kr. tilslutningsafgiften forhøjedes også fra 200 kr. til 300 kr.
I 1970 midt i denne travlhed, kom der en henvendelse fra Pejrup om at blive tilsluttet vandværket. Bestyrelsen anslog, at det ville koste ca. 100.000 kr. Det mente man, var stor en mundfuld, så det blev et nej til Pejrup.
Allerede i 1974 forhøjedes vandafgiften igen med 15 % og tilslutningsafgiften forhøjedes til 500 kr. Formandens telefongodtgørelse var nu 1.200 kr. Et vandværk skal altid være på forkant med vandforsyningen. Derfor købt man fru købmand Linds have i 1974, for at anlægge en ny boring. Havens pris 10.000 kr. + 295 kr. i omkostninger. Boringens pris 25.000 kr. Til dette formål blev lånt 30.000 kr. i sparekassen.
Igennem 1970-erne voksede byen stadig meget. I tiåret steg medlemstallet fra 250 til 391. Stigningen var stadig en blanding af eksisterende og nye huse. At mange "gamle" meldte sig ind i vandværkets var et udtryk for den stabilitet, værket repræsenterede. Stabiliteten var et resultat af de sidste 20-30 års meget store investeringer, vandværket havde foretaget. Det tjente bestyrelsen, med Ejner Munk som formand i 24 år, meget stor ære for denne udvikling. Ejner Munk døde i 1978. Han afløstes af Holger Pedersen som formand.
Udbygningen af værket fortsatte uændret, både i "marken" og på værket. Bestyrelsen havde et ønske om at få en rentvandstank, således at der altid var en vis mængde vand til rådighed. Det var en meget stor investering. Beslutningen var nogle år under overvejelse i bestyrelsen, men i 1987 bygges beholderen i "fru Linds have". Som den hidtil største investering bør prisen nævnes. Beholderen kunne rumme 375 m3 og kostede 515.000 kr., ca. 1100 kr. pr. medlem.
Det offentlige var begyndt at blande sig i vandværkets dispositioner. Selvom værket havde eksisteret i mange år, forlangte de, at værket skulle have en vandindvindingsret. Der tildeltes værket en ret på 170.000 m3 vand pr. år. Forbruget var ca. 65.000 m3, så der var rigelig plads til udvidelser. Forbruget følges for øvrigt meget nøje af værkpasseren, bl.a. af hensyn til et eventuelt ledningsbrud. Et andet område, det offentlige følger meget tæt omkring vandværket, er vandets kvalitet. Der udtages ofte vandprøver. De har, så vidt jeg ved, aldrig givet anledning til påtale, til trods for at vandet pumpes på af byens undergrund, og er blevet det siden 1933. Det skyldes måske, at sundhedskommissionen i 1946 forlangte at forsamlingshusets septitank skulle flyttes 20 m!! Det siges, at den forening, der ikke investere, kan ikke overleve. Hvis det er rigtigt, må vandværket være meget levende. Hvor mange penge, der er investeret i årenes løb, er nok umuligt at gøre op.