Boringen gav hurtigt et resultat, og man kunne bygge pumpestationen (vandværket). Det arbejde blev udbudt i licitation af Axel Mayer. Muremester Tonny Hansen V. Åby fik arbejdet til en pris 3.245 kr. inklusive de nødvendige filtersten. Gravearbejdet og udlægning af hovedvandledninger blev også påbegyndt.
Der er desværre ikke nævnt hvor mange andelshavere, vandværket startede med. Men der blev aftalt nogle grænser for, hvor lang hovedledningen skulle være, f.eks. bad menighedsrådet om at få præstegården med som medlem, det godkendtes.
Det skabte lidt mere debat, da to landbrug bad om medlemskab, men det blev accepteret med klausuler. Den ene var Valdemar Rasmussen (Svendborgvej 380), når der på ledningen blev optaget 2 ejendomme med i alt 5 haner. Den anden var "Åbygård" (Rolighedsvej 11), såfremt der blev betalt for 4 haner. Der var hovedledningens ydre grænse. Ledningen ved landevejen gik til møllebygger Pedersen (Svendborgvej 448). Desuden skulle landbrug yderligere betale 25 øre pr. kreatur og pr. hest om året.
Hele installeringen af vandværket gik tilsyneladende programmæssigt. Det havde sikkert været optaget et midlertidigt lån i Fåborg Spare- og Lånekasse, så regningerne kunne betales i det omfang, det var nødvendigt.
Ved en ekstraordinær generalforsamling den 1/12 -1933 foreslå et lånetilbud fra sparekassen på 25.000 kr. Det havde tilsyneladende været omkostningerne ved at anlægge vandværket. Lånet skulle forrentes med 3,5 % og afdrages med 2 %.
Protokollen omtaler ikke, hvornår der kommer vand i hanerne. Men når sparekassen ville yde lån, må man gå ud fra, at værket var færdigt.
Prisen for at være medlem fastsættes til følgende priser: 10 kr. for den første hane, 5 kr. for den anden, og 2,50 kr. for den tredje hane pr. år. Når vi tager i betragtning, at næsten alle medlemmer hidtil havde hentet vand i gården ved en pumpe, var alene det, at får bare een hane inde et meget stort fremskridt, og det klarede mange sig med. Anslår vi f.eks. to haner i en husstand, var prisen 15 kr. årligt. Sættes det i relation til f.eks. en ugeløn, som var 15. kr. så var vand absolut ikke billigt. Vandværket fungerede tilsyneladende godt.
Skolen og dermed kommunen blev medlem i 1934. Der installeredes 2 haner i skolen, een til håndvask og een til drikkeventil. Der oprettedes yderligere 2 haner i henholdsvis lærers og lærerindes vaskehus, i alt 40 kr. i årlig afgift.
Møller Rasmus Jensen "Elektri Mølle" startede i de år et bryggeri. Værket forlangte, at der skulle opsættes vandmåler. Kubikmeter pris 18 øre plus 10 kr. årligt. Dog forpligtede bryggeriet sig til at betale mindst 75 kr. årligt i afgift.
Den første værkpasser (opsynsmand) blev ansat i 1934, det var amtsvejmand L. P. Hansen Strandvejen 4. Værket fungerede tilsyneladende godt. I 1935 blev Strandvejen 26 bygget og hovedledningen blev forlænget. Der var ikke nogen tilslutningsafgift. Man måtte også lægge en hovedledning ved den nye landevej fra Svendborgvej 409 til kirken. Det kunne kassebeholdningen ikke klare, så man lånte 3.000 kr. til formålet.
Madsen Skønå, Pilegård blev tilbudt medlemskab mod selv at betale hovedledningen fra møllebyggeren til Pilegård og installere vandmåler til 18 ører pr. m3, dertil 20 kr. i årlig afgift.
Fabrikant Johannes Hansen "Hytten" blev ny formand.
Det første egentlige driftsregnskab var fra året 1935. Det balancerede med 3.157,25 kr. og sluttede med et underskud på 998,19 kr. underskuddet gav dog ikke anledning til forhøjelse af ydelsen til vandværket, kaldet vandskat. Mekaniker Erik Hansen blev pålagt 10 kr. ekstra for bilvask og 60 kr. for haner, dermed en vandskat på 70 kr. årligt.
Læs mere >>> gå til side 3
|